Domaine Bernard & Thierry Glantenay
Domaine Bernard et Thierry Glantenay som det retsmæssigt hedder, kan spore deres familietræ mere end firehundrede år tilbage i Volnay. I 2005 efter endt uddannelse som kemiingeniør besluttede Thierry at flytte tilbage til Volnay, for at hjælpe hans far Bernard Glantenay, og dermed overtage ansvaret for Domainet. Thierry gennemførte det etårige vinkursus i Beaune, og havde herefter praktikophold i ind og udland.
Domainets samlede areal er på ca. 7,5 hektar, med bl.a. 4 hektar i Volnay, 1,5 hektar. i Pommard, og lige under 0,5 hektar i Puligny Montrachet. Thierry er heldig og har rigtig gamle vinstokke på specielt 1.Cru markerne, hvilket resulterer i ganske få druer, men til gengæld af højeste kvalitet.
Det er disse naturlig koncentrerede druer, der kan få vinene til at fremstå lidt for ekstraherede som helt unge. Det er selvfølgelig langt fra sandheden, Thierry bruger i dag nærmest kun ”pumpover” de første 2-3 dage, herefter holdes bærmen bare fugtig, her er der virkelig tale om infusion. Som han forklarer ”i disse varme årgange, og med så gammelt plantemateriale, er det ikke nødvendigt at tænke på ekstraktionen, det kommer helt af sig selv”
Alt høstes selvfølgelig med håndkraft, i små 12 kilos kurve, og der sorteres både i marken og på et vibrerende sorteringsbord, når druerne når hjem til vineriet, og der er aldrig langt. Afhængig af årgangen bruges der op til 25-30% hele klaser i gæringsprocessen, der varer fra 12-20 dage, igen alt efter årgangens karakter.
I marken operer man efter et bæredygtighedsprincip, hvor man prøver at forebygge sygedomstilstande i stedet for at, sprøjte når først der er et udbrud. Der er ikke brugt nogen former for kemisk ukrudtsbekæmpelse siden år 2001. Der pløjes og græsses i stedet for mellem rækkerne, alt efter de enkelte parcellers placering på skråningerne. Der er egentlig kun en filosofi omkring markarbejdet, og det er at skabe muligheden, for at høste så perfekte druer som muligt.
Alle vinene lagrer på egefade med max. 30% nye fade på 1.Cru vinene. Thierry vil gerne bevare frugten og druernes naturlige tanniner i hans vine. De lagrer fra 12-18 måneder med kun enkelt omstikning uden brug af pumpe. Vinene tappes så vidt muligt uden filtrering, og igen ved hjælp at tyngdekraften, Thierry er ikke glad for pumper.
Jeg har fået dennen liste over de enkelte parceller fra Thierry, for overblikkets skyld. Areal med 4 decimaler, vi er jo i Bourgogne.
Appellations |
Drue |
Plantet i |
Areal (Ha) |
Pommard 1er Cru « Les Saussilles » |
Pinot noir |
1922 et 2021 |
0,8132 |
Pommard 1er Cru « Les Rugiens » |
Pinot noir |
1935 |
0,2160 |
Pommard Village « Les Riottes » |
Pinot noir |
1984 |
0,2225 |
Volnay 1er Cru « Les Brouillards » |
Pinot noir |
1947 à 1955 |
1,5230 |
Volnay 1er Cru « En l’Ormeau » |
Pinot noir |
1965 |
0,3326 |
Volnay 1er Cru « Clos des Chênes » |
Pinot noir |
1938 et 2001 |
0,4906 |
Volnay 1er Cru « Les Caillerets » |
Pinot noir |
1962 |
0,1857 |
Volnay 1er Cru « Les Santenots » |
Pinot noir |
1989 et 1997 |
0,6780 |
Volnay Village et 1er Cru « Les Lurets » |
Pinot noir |
1974 |
0,6666 |
Volnay Village « Les Grands Poisots » |
Pinot noir |
1983 et 2015 |
0,3937 |
Volnay Village « Les Petits Poisots » |
Pinot noir |
2015 |
0,1310 |
Volnay Village « Les Buttes » |
Pinot noir |
1984 |
0,1393 |
Bourgogne « Monpoullain » |
Pinot noir |
1980 |
0,3982 |
Bourgogne « En Vêves » |
Pinot noir |
1978 |
0,1948 |
Bourgogne « Condemaine » |
Pinot noir |
1988 |
0,4229 |
Puligny-Montrachet 1er Cru « Les Folatières » |
Chardonnay |
1958 |
0,4054 |
Bourgogne Aligoté |
Aligoté |
1992 |
0,2775 |
Derudover producerer man også lidt negociant vin. En af deres venner fra Pommard ville gerne sælge dem lidt druer, selvfølgelig dyrket efter samme principper, og derfor startede Thierry et negociant brand sammen med sin kone Marie-Neige. Brandet kaldes Négoce Calixandre efter fornavnene på deres tvillinger Alix og Cassandre. Alle parceller er beliggende omkring Pommard.
Appelations |
Drue |
Plantet i |
Areal (Ha) |
Bourgogne Côte d’Or « Les Chaveys » |
Chardonnay |
2010 |
0,1391 |
Bourgogne Côte d’Or « Les Chaveys » |
Pinot noir |
1967 |
0,1202 |
Bourgogne Côte d’Or « Les Crenilles » |
Pinot noir |
1968 et 1994 |
0,1948 |
Bourgogne Côte d’Or « Les Lormes » |
Pinot noir |
2018 |
0,1055 |